Om Marie
Jeg hedder Marie – healer, somatisk practitioner og udøver af naturspiritualitet og shamanisme, i lære hos ånderne og vise mennesker.
Velkommen til Walking in Wisdom – earth, body, spirit.
Det er integrationen af alt, jeg har lært og erfaret gennem 25 år med somatisk healing, forløsende berøring og bevægelse, shamanistisk soul healing, plantekundskab og naturspiritualitet.
Jeg ser en klar rød tråd mellem disse felter, og min styrke ligger i at flette dem sammen, så du får en meningsfuld oplevet erfaring, der healer, forløser og forbinder.
Min livsvej er at åbne en dør for dig – alene eller i fællesskab – til dyb healing og transformation i krop, hjerte og sjæl. Så du kan komme hjem i din krop, finde forbindelsen til dine åndefæller og leve et liv med dybere mening og retning.
Mit arbejde sker altid i samarbejde med mine åndehjælpere. De guider mig, så du kan modtage de beskeder og den healing, du har brug for. Om vi mødes på briksen, i det hellige rum, i cirklen, omkring bålet eller i naturen, kalder jeg altid mine hjælpere ind.
Jeg tilbyder
1:1 Healingsessioner – En kombination af somatisk kropsarbejde, shamanistisk soul healing og naturbaserede praksisser og bevægelse, der skaber balance, klarhed og dyb forvandling.
Workshops og Cirkler – Fælles rum til at udforske praksisserne gennem ritualer, undervisning og delte oplevelser.
Retreats – Fordybende oplevelser for dig, der er klar til at træde dybere ind i din egen transformationsrejse.
Disse tilbud er til dig, der savner forankring i dig selv, står midt i livsforandringer, kæmper med følelsesmæssig eller fysisk smerte, eller længes efter en dybere forbindelse – til det åndelige, til naturen og til andre.
Hvis det resonerer, inviterer jeg dig til at gå denne vej sammen med mig.
Skriv til mig her: kontakt@marielumholtz.dk
Hvordan nåede jeg hertil?
Som somatisk practitioner og kropsterapeut har jeg set den dybe lettelse, glæde og forvandling, der sker, når kroppen giver slip på gamle overbevisninger og fastlåste reaktionsmønstre.
Når den ofte livslange spænding og ubehag forløses, vender livskraften tilbage.
Klienter, der engang var afskåret fra sig selv, vågner til følelsen af at mærke livet og deres egen levende, åndende krop. De oplever den stille livsstrøm, der bevæger sig i dem, og mærker deres krop og sjæl som levende og hel.
Det er bevægende – og det er derfor, jeg elsker dette arbejde.
Men med tiden mærkede jeg noget ufuldstændigt.
Jeg har altid haft en stærk forbindelse til det åndelige og en nysgerrighed på de kræfter, der bevæger os. Min rejse begyndte med yoga og indiske spirituelle traditioner. Men længslen efter noget, der var forankret i det åndelige og ledet af Moder Jords visdom, holdt min nysgerrighed og søgen levende.
Permakultur blev næste skridt. Det kan ligne havearbejde, men i sin kerne har den en dybt spirituel grundidé, der forbinder os med elementerne – jord, luft, ild og vand – og minder os om, at vi er en del af et levende økosystem.
Min længsel førte mig til shamanismen – en urgammel og oprindelig praksis, hvor vi søger hjælp og vejledning fra åndeverdenen. Jeg har lært, at vi aldrig er alene. Hjælpen er altid tilgængelig – vi skal blot bede om den.
I begyndelsen oplevede jeg øjeblikke i naturen, hvor jeg kunne mærke nærværet af noget større, en levende verden hinsides den, vi kan se. Da jeg deltog i kurset The Shaman’s Journey, faldt alt på plads. Jeg havde nu redskaberne til at skabe forbindelsen til mine åndehjælpere, når jeg ønskede det.
Gennem arbejdet med jorden blev det tydeligt: permakultur og shamanisme deler et animistisk verdenssyn, hvor alt er levende, og vi indgår i en sammenvævet og levende helhed. Jo mere jeg slap kontrollen og lyttede, desto tydeligere udfoldede magien sig.
Denne rejse har ført mig til et sted af integration – hvor somatiske praksisser, naturforbindelse, spiritualitet og shamanistisk healing mødes som ét.
Jeg går denne vej for at støtte dig, der søger dybere mening og forbindelse.
Jeg tilbyder healing og vejledning, der støtter dig i at skabe balance i kroppen, forbinde dig med den åndelige verden og leve i harmoni med din sjæls sande udtryk.
Når kroppen vågner, bliver sindet stille.
Herfra åbner døren til det åndelige.
For mig føles det som at komme hjem.