(Eller at føle dig fantastisk tilpas, mens du laver ingenting.)
Er du også vokset op blandt velmenende voksne, som sagde til dig: ”Først skal du spise det, som er på tallerkenen. Bagefter er der dessert.”?
Ja, jeg ved godt, at din rationelle del kan finde gode argumenter for, hvorfor det er en god ide.
Men det er tankegangen jeg hentyder til. På amerikansk er der et godt udtryk som hedder: ’No pain, no gain”, som udtrykker nogenlunde det samme. Altså det skal gøre ondt før du opnår noget.
Den overbevisning gennemsyrer stort set alt i dit liv: middagsbordet, skolen, arbejdspladsen, idrætsklubben osv. Og eftersom du har hørt det igen og igen, siden du var barn, er det nu også din egen overbevisning.
Selvom du bliver helt forpustet af at læse det, og forstår at det fører da lige til stress og udmattelse, så er der meget stor sandsynlighed for, at du alligevel er styret af den overbevisning: belønning kommer efter hårdt arbejde.
Den har dig i sin hule hånd. Jeg gætter nemlig på, at selvom du er klar over, at det er noget om snakken, er det pokkers svært for dig, at gøre det anderledes.
Konsekvensen af hele tiden at løbe efter en belønning (som du nok ikke engang ved hvad er), er, at din oplevelse af helhed splintres.
Det betyder, at du er udmattet. men hviler ikke. Hvis du hviler, gør det ingen forskel. Du er ikke glad på arbejdet, men knokler på. Du har ondt i kroppen, men arbejder med symptomerne, så det bliver ikke rigtigt bedre.
Når du laver ingenting, er du stadig i gang indvendig.
”Men, kan jeg da ikke bare droppe den overbevisning?”, tænker du.
Jo, men for at det skal lykkes skal du genoprette oplevelsen af helhed. Din overbevisning er så dybt lageret i dig, at du nok ikke lykkes med at beslutte dig for at droppe den.
Det du skal øve dig i, for at opleve helhed, er at føle dig godt tilpas uden at lave noget. Så bliver du forbundet til din krop og et væld af ressourcer og veltilpashed.
(Hvordan reagerer du på det? Det lyder måske helt rigtigt og lige det du kunne tænke dig. Men samtidig provokerer det også. For hvad sker der, når du prøver at gøre ingenting? Sætter dig ned og laver ingenting? Sætter dig ned for at hvile?
Overbevisningen, som ejer dig, vil ikke tillade det. Og lynhurtigt bliver du urolig. Tanker myldrer frem. Du er rastløs. Det føles risikabelt at lave ingeting. Du har ikke tillid til den oplevelse. Den provokerer frygt.
I dit forsøg på at lave ingenting, på at hvile, er du stadig i gang indvendig
Sådan presser du igen og igen din krop ud over sin naturlige grænse for hvor meget, den kan være i gang. Det er ikke så underligt, at du føler dig udmattet, trist og energiforladt.
Det skal der til, for at du føler dig fantastisk tilpas, mens du laver ingenting
Din overbevisning bunder i oplevelsen af, at din krop (eller en situation) er et utrygt sted at være. Så du skal lære, at din krop er en tryg oplevelse og opleve at det er her, du bliver hel.
Det kræver mod og tillid at kropsliggøre og blive hel. Det kræver, at din krop får lov til at fordøje og integrere det somatiske mønster, som er forbundet med din overbevisning om at du først må få dessert til sidst. Så mønsteret og overbevisningen mister sin kraft.
Det er uvant for det fleste. Du har aldrig lært at nå i mål på andre måder end at skubbe og mase for at få ting til at ske. Men ud af at lave ingenting opstår kreative ideer, tanker af en anden kvalitet og din intuition er skærpet. Og din krop for mulighed for at holde gløderne i gang, så du ikke løber tør for energi. Det er en hel anden slags ressourcer, som du kan bruge til at komme i mål uden konstant at presse dig selv videre.
Der er ikke noget galt med at arbejde hårdt – så længe du vælger det. Når du vælger fra oplevelsen af at være hel, kan du nemlig også vælge at have dessert først.
Så vælger du nemlig også naturligt at hvile og lave ingenting. Og har det fantastisk når du gør det, fordi du bebor hele dig og det er ultimativt belønningen.