dk england
backpacker

Sådan finder du din naturlige rytme

[I bunden får du en øvelse i at finde din naturlige rytme]

Føler du indimellem – eller måske ofte – at du går ved siden af dig selv? At du ikke kan genkende dig selv eller lide dig selv? Det er som om en anden lever og agerer i dit liv.

 

Det er fordi du er faldet ud af din naturlige rytme og er ikke længere forbundet til din krop.

 

Meget af dit liv handler om at navigere din naturlige rytme i mødet med verden (= familien, vennerne, kollegaerne, trafikken osv.).

 

Sådan tænker du måske ikke på det i det daglige. Men meget af den friktion du oplever i dig og i forhold til andre i din hverdagen opstår fordi du kører i et tempo og en rytme, som ikke er din naturlige. Det er anstrengende og koster dig energi, fordi din krop arbejder hele tiden på at finde din egen rytme.

 

Det er sådan at oplevelsen af at gå ved siden af dig selv opstår.

 

Det er naturligvis ikke din skyld, men noget af årsagen til at du ikke bevæger dig i din naturlige rytme ligger hos dig. Og noget er den måde verden er struktureret med sit særlige tempo.

 

Det er ikke altid muligt at ændre omstændighederne. Men du kan lære at genfinde din naturlige rytme og ikke miste forbindelsen til dig, når verden kræver et andet tempo.

 

Hvordan bevæger du dig i din naturlige rytme mens du også bevæger dig i verden?

 

Rytme

 

Om et par uger skal jeg ud at vandre i en uge med en lille gruppe. Jeg har trænet i de sidste måneder for at kunne gå de lange daglige distancer.

 

En af de ting, jeg har lært gennem træningen, er, at det er vigtigt at holde sin egen rytme og sit eget tempo. Også selvom du går med en gruppe. Hvis du går hurtigere eller langsommere end din naturlige rytme, så får du lettere skader, vabler og bliver hurtigere kørt træt.

 

Så hvis jeg vil minimere chancen for skader og vabler, skal jeg hele tiden gå i mit eget tempo. Udfordringen ved et er, at nogle af mine forankrede kropsmønstrer melder sig på banen (læs her om somatiske mønstre):

 

  • Min frygt for at blive efterladt og adskilt fra gruppen.
  • Min frygt for ikke at være stærk nok til de lange distancer.
  • Min tendens til at presse mig selv for at være en af de hurtige.

 

Så en del af min træning til denne tur, udover at vandre en hel masse med rygsæk på, er gennem min kropsorienterede praksis med bevægelse og kropscentrerede øvelser, at forløse frygten, spændingerne og de gamle overbevisninger.

 

Den praksis tillader mig skridt for skridt at falde mere og mere ind i min egen rytme når jeg går. Også selvom jeg følges med andre samtidig, er jeg ikke adskilt fra oplevelsen af min egen krop i bevægelse.

 

 

Det kan fint sammenlignes med det jeg lærer mine klienter og dem, der deltager i mine holdtræninger:
Kunsten at navigere det at være i dit eget tempo og samtidig indrette dig efter andre og deres tempo.

 

 

Hvad får du ud af det?

 

Når du lander i din egen rytme og tempo og bliver bedre og bedre til at navigere det felt, så stopper den indre konflikt i din krop mere og mere. I stedet opstår der en intim relation til dig selv, en indre forbindelse til hele dig.

 

Det betyder:

 

  • At dine gløder ikke går ud. Du har mere energi og bliver ikke så nemt udbrændt.
  • Du får adgang til kvaliteter og oplevelser du ikke har haft længe, f.eks. nydelse, ro, energi, styrke er blot eksempler.
  • Din krop og ’fysikaltet’ styrkers. Gamle symptomer og skader reduceres eller forsvinder, da kroppens egen helingsproces har bedre vilkår for at arbejde optimalt.

 


 

Du kan også lære det.

Er du nysgerrig efter at lære, hvordan du kan finde din egen rytme og navigerer den i en hektisk verden, hvis krav ofte får dig ud af din naturlige rytme?

Kom med til holdtræning d. 14. April, 13.30 – 15.30. Gennem bevægelse og kropscentrerede øvelser udforsker vi:

 

  • Hvordan bliver du i din egen naturlige rytme og dit eget tempo, når dine omgivelser, familie, venner, kollegaer osv. påvirker dig til at følge deres rytme?
  • Hvordan navigerer du din egen rytme og andres samtidig, uden at blive drænet?
  • Hvad er det historisk, som påvirker dig i dag, så du ikke finder din naturlige rytme og derfor mister styrke, bliver udkørt og træt?
  • Hvordan forløser du historien som er forankret i din krop, så du falder ind i din naturlige rytme?

 

Få alle detaljerne og tilmeld dig her!

 


 

ØVELSE – klik på billedet og få øvelsen “Find din naturlige rytme”

 

Skærmbillede 2018-04-06 kl. 13.26.05

 


 

Gratis snak

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>