dk england
I want to thrive

Vil du overleve eller trives?

Valget er dit.

 

Hvad sker der den dag, du vågner op og al ting er anderledes end i går? Som lyn fra en klar himmel. Ingen tid til at forberede dig på det. Tæppet er trukket væk under dig.

 

Går du i panik, gemmer du dig, lader som om alt er ved det gamle, skammer dig, føler dig ude af kontrol, gør en kraftanstrengelse for at komme videre? Måske gør du lidt af det hele.

 

Lige meget hvad du gør, forandrer ingen af dine reaktioner den nye virkelighed.

 

Den er ankommet. Det eneste, du har indflydelse på, er, hvordan du relaterer dig til forandringen.

 

En nat lige efter jul i 2016 vågende jeg midt om natten.

 

Musklerne i mine ben var spændte og smertefulde. Jeg havde ondt i mange af mine led. Mit hjerte bankede meget hurtigt og føltes 3 gange så stort i min brystkasse. Hele min krop var brændende varm. Jeg slog dynen til side. Indeni min krop føltes det som alt var i brand, en varm orkan.

 

Jeg var godt klar over at overgangalderen var på vej. Jeg havde ikke haft regelmæssig menstruation et stykke tid. Men jeg var ganske uforberedt på den nat, hvor det faktisk ramte mig.

 

Fra et øjeblik til det næste føltes det som om den jeg var og kendte så godt, splintredes i tusinde stykker til ukendelighed. Jeg, som jeg kendte mig, var for evigt væk.

 

Min krop var anderledes uforudsigelig. Varm og svedig. Pludselig glemte jeg helt almindelige ting. Jeg blev ekstrem træt. Ondt i mine led. Min appetit forandrede sig.

 

Med de forandringer kom frygten. Frygten for ikke fysisk at kunne det jeg kunne før. At skulle opgive ting jeg elsker. Spørgsmål som: kan jeg overhovedet udføre mit arbejde mere, som jo er fysisk i sin natur? Har jeg energi nok til at arbejde med mine klienter, i workshops og træninger?

 

Frygten for at blive gammel og ubetydelig. Miste min glød.

 

Det sker nemt, at når livsændrende forandringer rammer, som f.eks. overgangsalder, skilsmisse, uheld og ulykker, tab af job, relationer eller din elskede, så reducerer de os.

Overgangssalder. Hug, et lille stykke af dig bliver fjernet. Nemt at krympe, svinde lidt ind. Til sidst er du så fragmenteret, at du ikke længere er hel. Det er ikke rart at leve her, for du går ligesom ved siden af dig selv. Du kan ikke lide eller kende dig selv.

 

Hele mit 2017 har handlet om at transformere og integrere denne livsændrende oplevelse kaldet overgangsalder til en ny helhed.

 

Jeg har taget min praksis til en ny dybde. Det var ikke et eksplicit ønske jeg havde, men jeg ønskede ikke, at de forandringer jeg oplevede skulle reducere mig til en jeg ikke kunne genkende eller lide at være. Så jeg måtte gå dybere.

 

Jeg ville ikke kun ’lære at leve med forandringerne’. At leve med noget kan nemt få en undertone af at overleve og være udmanøvreret. En reduceret version af mig.

 

Jeg vil trives.

Som en kvinde sagde til mig: ’Ja, det varer et par år og så glemmer du det igen.’

Nej tak, jeg ville ikke glemme det. Jeg ville trives og blomstre med forandringen. Jeg ville lade min krop gå 100% gennem forandringen og finde støtte i den proces.

 

Der var heldigvis hjælp at hente.

Jeg fandt den flere steder. Et af stederne var i min egen krop. Dagligt bevægede jeg min krop og brugte de kropscentrerede værktøjer, jeg også lærer mine klienter, til at lære min krop at kende på ny.

 

Jeg ønskede (og ønsker stadig) at lære min nye krop at kende, at blive den. Jo mere jeg er villig til, at lade det jeg oplever flyde gennem min krop, jo mere fordøjer og integrerer min krop det til en ny helhed. Det kan være følelser, smerter, fornemmelser, sanseindtryk og oplevelser. Det har været og er stadig fokus i min træning og praksis.

 

Sådan opstår oplevelsen af helhed – min helhed. Her trives jeg. Jeg slapper helt af i mit væsen og er forbundet til alt som er mig. Når jeg navigerer mit liv herfra, mærker jeg tydeligere hvem jeg er, hvad jeg har brug for og hvad jeg kan give.

 

Det er en praksis, som kan læres. Du kan også.

 

D. 13 januar 2018 holder jeg en workshop, hvor jeg lærer dig gennem bevægelse og kropscentrerede værktøjer, at bevæge dig mod din helhed.

Klik her for mere info og tilmeld dig.

 

Her er en 10 min. praksis (video), hvor fokus er at mærke dig selv indefra.

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>