dk england
Time

Tiden læger ikke alle sår. Du gør.

 

Tror du, at bare der går tid nok, så heler det sårede og alt er som det skal være?

 

Så hør lige her.

 

For år tilbage var jeg igennem et forløb hos en speciale tandlæge i USA. Under forløbet opdagede han, at der, hvor jeg 15 år tidligere havde fået fjernet en visdomstand, var såret nedenunder aldrig helet.

 

Da han åbnede op, var det er et åbent sår lige så friskt som den dag min gamle tandlæge efterlod det, da han fjernede visdomstanden. Havde min amerikanske tandlæge ikke opdaget det, havde jeg, den dag i dag, haft det åbne men skjulte sår.

 

Jeg havde ikke direkte mærket noget til det i alle de år. Men såret var grobund for bakterier, som blev ført ind i min blodbane. Og det var formentligt årsag til meget af det ubehag og de helbredsmæssige udfordringer, jeg oplevede igennem årerne, der var gået.

 

Det er det du ikke mærker, som er årsagen

Jeg fortæller dig den historie, fordi sådan forholder det sig også, med mange af de usynlige sår på sjælen. Det er de steder, som bliver ved at gøre ondt og som står i vejen for, at du heler og forandrer dig. Lige meget hvad du gør. Og det bremser dig i at udfolde dig helt til den, du ved, du er.

 

Det har jeg erfaret i mit arbejde gennem mange år. Jeg arbejder struktureret med mine klienter og lærer dem at bruge deres krop og fysikalitet, til at håndtere de usynlige sår forankret i deres krop. Jeg ser mine klienter transformerer de fastlåste steder i deres liv og øge deres velbefindende og muligheder i livet.

 

Det fastlåste sted, som gør ondt i dit liv, er i virkeligheden et usynligt åbent sår. Det ligger ubemærket og gør skade i dit liv og din krop. Ligesom det usynlige sår i min mund, gjorde skade i min krop i mange år. (læs her om somatiske mønstre)

 

Det du mærker er symptomer, som stress, spændinger, ubehag, hovedpine, smerter mm.

 

Og du gør alt muligt for at blive af med de symptomer. Men det lykkes ikke så godt. Nogen gange forsvinder de i en periode. Men så dukker de op igen. Enten samme sted eller andre steder i kroppen.

 

For når du fokuserer på symptomerne, som er det du mærker, så forbliver kernen af symptomerne uberørt.

 

Kernen er der, hvor du er låst fast. Det har en historie, som du ikke husker, eller ikke tror er relateret til dine symptomer.

 

Men din krop husker historien hver dag. Og den forsøger, så godt den kan, at gøre dig opmærksom på at noget skal tages hånd om. Dine symptomer er din krops måde at bede om opmærksomhed.

 

Så du bliver ved med at adressere symptomerne. Men den underliggende oplevelse og historie forbliver uberørt.

 

Og derfor heler og restituerer din krop ikke. Og du bliver ikke fri af det fastlåste sted i dit liv.

 

 

Det er først når du forholder dig til dine symptomer som netop det – symptomer – at både symptomerne og årsagen forandres.

 

Det er naturligvis ikke din skyld at det er det du gør – altså arbejder med symptomerne. Men det betyder, at du ikke får skovlen under årsagen.

 

Og kroppen kan ikke fordøje de oplevelser og følelser som ligger forankret i dig, som et ubemærket åbent sår.

 

Så når du ikke får has på sejlivede symptomer, stress eller følelser, så er det et tegn på at du ikke arbejder med kroppens naturlige evne til at restituere.

 

Heldigvis er det noget du kan lære.

 

 

Kroppen er dit redskab til at lukke gamle sår.

 

Din krop er designet til at transformere dine oplevelser som stress, chok, ubehag mm. så du restituerer og genvinder din energi. Det er naturligt. Og bl.a. nødvendigt for et velfungerende nervesystem.

 

Men for at kunne det, kræver den din kropsopmærksomhed. Ellers blokerer du muligheden. Helt ubevidst.

 

Kroppen bliver ved med at forsøge på at genoprette og afslutte stress oplevelsen for at restituere og genvinde energi. Men uden din kropsopmærksomhed lykkes det altså ikke rigtigt.

 

Heller ikke selvom tiden går.

 

Din krop kan først lykkes med at transformere lagrede stress oplevelser, når du bringer din opmærksomhed til kroppen.

 

 

Du skal lære at lade din krop gøre det den er bedst til

 

Måske har du lagt mærke til, at især ældre mennesker (men også mange andre mennesker) ofte ikke ønsker at tale om visse episoder eller tider fra fortiden. Det er forbundet med stress, smerte og skuffelse, som de ikke vil mærke. De ved ikke, hvordan de kan håndtere det ved hjælp af deres krop. Og over tid tærer det på deres velbefindende

 

At være kropsopmærksom er ikke noget du bare er, selvom det egentlig er naturligt for din krop. Du er nødt til at lære det. For du har aldrig lært at bruge den evne din krop har.

 

Og fordi du ikke har lært det, vil tiden ikke læge alle sår. Tværtimod.

 

Den gode nyhed er, at du kan lære det. Faktisk er det naturligt for din krop.

 

Så det er altså dig der læger dine sår.

 

Når du lærer at bruge dine kropslige ressourcer (læs om kropslige ressourcer her) og lader din krop gøre det den naturligt kan – restituere og genvinde energi – så du kommer ud af de låste steder i dit liv og får det bedre med flere muligheder.

 

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>