dk england
stuck

Sådan bliver det, som dræner dig, kilden til energi og nye muligheder

 

” Jeg har kun et gear”.

 

Engang kunne jeg have sagt det samme. Men det er ikke mig, der sagde det. Jeg har nu fundet ud af, at livet har flere gear.

 

Det sagde en af mine klienter til mig, den første gang vi mødtes.

 

Og hvis du tænker ,hvad er det mon for et gear hun kører i, så kan jeg afsløre, at det er det højeste – der hvor du kan kører rigtigt hurtig, hvis du kører bil.

 

Men nu talte hun ikke om biler, men om sit liv. Så forestil dig det: Du kører dit liv i højeste gear i meget lang tid (årevis faktisk). Hvad mon der sker? Hvis du ikke forstår at ’tanke op’, så løber du tør for brændstof, altså energi.

 

Og det var lige præcis det, som var sket for hende. Og det var endda sket for lang tid siden, men hun fortsatte med at køre i det højeste gear. Og det kan jo ikke lade sig gøre, så hun var udbrændt og grundtræt.

 

Og her hang hun fast.

 

Hun kunne ikke komme i et andet gear og drønede derudaf.

 

Det var jo ikke fordi hun ikke prøvede at ændre på det. Hun dyrkede faktisk både yoga, meditation og gik i fitness center. Hun var også opmærksom på at få sin søvn, selvom det ikke altid lykkedes, når hun havde travlt på jobbet. Og hun havde i flere omgange været i terapi. Og selvom alle disse initiativer hjalp, så varede det et stykke tid og så var hun tilbage i højeste gear.

 

Hun kunne ikke påvirke den måde at være på så forandringen holdt.

 

Hvor hænger du fast?

Måske hænger du ikke fast i det høje gear. Måske er det et helt andet sted for dig? Men et sted sidder du formentlig fast. Der er et sted i dit liv, som lige meget hvor meget du prøver at ændre det, så falder det, på et eller andet tidspunkt, tilbage i et genkendeligt hak.

 

Bottom line er, at det stjæler din energi og formentlig også din glæde.

 

De fastlåste steder dræner dig.

 

Og de bliver ved med at dræne dig, også når du prøver at ændre det. Fordi det som plager dig, har lange rødder og sidder godt fast i din krop, som et somatisk mønster.

 

Somatisk mønster

Et somatisk mønster er dit kropslige udtryk, af det som dræner dig. Somatisk hentyder til at mønsteret er fysisk. Det er ligeså levende i din krop, som det er i dit sind og intellekt. Ofte er dit somatiske mønster en sameksistens af et tankemønster og en fysisk oplevelse.

 

Det er ofte en så integreret del af dig, at du gentager det igen og igen uden at lægge mærke til det. Først når du føler dig drænet, oplever symptomer eller begrænsninger, bliver du klar over, at noget ikke er optimalt.

 

Dit somatiske mønster er en kombination af en eller flere af følgende oplevelser:

 

• Måske er det smerte eller spændinger, som du ikke får has på.
• Måske er det en velkendt adfærd, du ikke kan påvirke, lige meget hvad du prøver.
• Måske er det en følelse der overskygger mange af dit livs øjeblikke?
• Måske er det en tvivl eller overbevisning om dig selv (f.eks. er jeg god nok?), som styrer dine muligheder.

 

Nøglen til at blive fri af mønsteret og have mere energi og flere muligheder er, at du lærer at trævle det op.

 

Din krop skal frigøres af det somatiske mønster

 

Det er selvfølgelig ikke alle somatiske mønstre, som du ønsker at blive fri af og som dræner og begrænser dig.

 

Men der er nok et eller et par mønstre, som gør. Og her er en masse af din energi bundet op og investeret. Energi, som du, helt ubevidst, bruger imod det du har brug for og lyst til.

 

For effektivt at blive fri af dine mønstres greb, skal du lære det somatiske mønster at kende i din krop. Det gør du, når du lærer at øge din kropsopmærksomhed. Det giver dig nemlig mulighed for at være i og opleve din krop på nye måder.

 

Du lærer således mønstrenes udtryk at kende, i form af den måde du holder og spænder kroppen på, samtidig med at velkendte tanker, følelser og atmosfærer er tilstede.

 

Sådan lærer du også at frigøre dig af mønsteret. Ikke ved at forstå det, analysere det eller tale om det. Men ved at opleve mønsteret fysisk i din egen krop, og lade din krop trævle mønsteret op og fordøje de gamle situationer og historier, der er indlejret i mønsteret.

 

På den måde genvinder din krop sin energi. Når du giver din krop mulighed for at fordøje de gamle somatiske mønstre, bliver al den energi, som er bundet op i mønstrene, frigivet i din krop.

 

Den energi har du nu til rådighed. Det er en ressource. Du kan bruge den på en helt anden måde end du har kendt til. Dine kvaliteter og kropslige ressourcer, som du ikke har haft adgang til, er nu en del af ’din indre værktøjskasse’ . Det giver dig flere og nye muligheder og mere energi.

 

Transformation som holder

Sådan en transformation kommer indefra. Den er holdbar fordi den er en fysisk oplevelse.

 

Min klient lærte at køre i flere gear end max. Det gav hende mulighed for at hvile, at vælge anderledes og at stoppe op og mærke, hvad hun har behov for at ændre for at hele hende – krop, sind og hjerte – er sund, stærk og afslappet.

 

Næste gang hun løber ind i en udfordring, har hun adgang til ’sin indre værktøjskasse’  – altså sine kropslige ressourcer og derfor holder forandringen fremadrettet. Hun bliver ikke på samme måde fanget og holdt i det somatiske mønster. Hun har værktøjer hun bruger til at gøre sig fri af mønsteret og oplever løbende helt nye muligheder.

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>