dk england
Løgn

Din krop lyver aldrig. Hvor ærligt tør du leve?

Hver gang jeg starter op med en ny klient, vil hun jo gerne vide om jeg kan hjælpe, om hun får det bedre, om de problemer hun bokser med forsvinder.

 

Og hver gang står jeg overfor et valg omkring hvad jeg siger og hvordan jeg siger det. Altså hvor ærlig skal jeg være?

 

Min intention er naturligvis at være ærlig. Ingen tvivl om det. Men nogen gange gavner det ikke den person jeg sidder overfor at jeg er bund ærlig.

 

Så hvordan finder jeg ud af hvornår jeg siger tingene som de er og hvornår det gavner at bøje sandheden? Et stort spørgsmål, som jeg ikke kommer ud i alle kroge af i dette blog indlæg.

 

En ting jeg har erfaret igennem mit arbejde er at de fleste gange når du lyver, er der ikke tale om et bevidst valg. Du er i stand til at lyve, fordi du ikke mærker din krop. Det er en måde du afværger oplevelsen af skam, som er roden af løgnene.

 

At undgå oplevelsen af skam er virkelig anstrengende over tid. Mange af mine klienter har ’levet en løgn’ i lang tid og det har udmattet og drænet dem for energi. Du kender måske den fornemmelse?

 

Hvad gør du med kroppen når du lyver?

Løgn er en konstruktion i dit sind. Din krop kan ikke lyve. Du er nødt til at gøre dig følelsesløs og ignorere din krop for at kunne lyve. Selv når det handler om de små ubevidste løgne, du fortæller dig og din omverden hver dag: ”Jeg spiste kun et stykke kage” – (pst. i virkeligheden var det to).

 

Du ved ikke altid selv, at du har løjet. I din virkelighed har du spist 1 stk. kage. Du kan bare ikke mærke det. Du har ikke fornemmelsen af din appetit, din mave. Du ’fjerner’ din opmærksomhed fra din krop og så eksisterer det ikke.

 

Dette er blot et eksempel. Det er ligeså sandt for andre oplevelser som at du er god til noget, men kan ikke mærke det. Eller du har succes på jobbet, men du kan ikke mærker det. Eller du behandler dem omkring dig uden respekt, men kan ikke mærke det.

 

Men din krop lyver ikke. Hopper vi tilbage til kage eksemplet, så vil din krop registrere at du har spist 2 stykker kage. Det kan være at det er OK. Men det kan også være at det ikke er. Pointen er, at du kan ikke mærke det.

 

Hvis det ikke er OK for din krop at spise 2 stykker kage, så tager du måske på i vægt. Eller det kan være at du får kvalme. Kroppen lyver aldrig og viser når noget ikke virker og den har brug for opmærksomhed.

 

At leve ærligt er at turde leve som din krop

En kvinde jeg virkelig beundrer er Dr. Brene Brown. Hun sagde i et interview: ”Hvis jeg ikke er en lille smule dårlig når jeg er færdig (med at give et foredrag), så var jeg nok ikke tilstede, som jeg burde have været tilstede.”

 

Det, jeg hører hende sige er at være tilstede, både for dig selv og for andre, er villigheden til at mærke kroppen, samtidig med det som du gør og det som sker omkring dig.

 

Og her er det så, at jeg er tilbage ved skam. Grunden til at du ikke mærker kroppen til at starte med, er fordi når du mærker kroppen, vil du mærke alt hvad der er i kroppen. Dvs. også den skam, som du arbejder så hårdt på ikke at mærke.

 

Hvad sker der når du mærker skam? Du kommer uden tvivl til at opleve noget ubehageligt og det bliver måske intenst. Men det giver kroppen mulighed for at blive fri for spændinger og skavanker, som er resultatet af at du har båret rundt på skam. Og ubehaget kommer helt sikker ikke til at vare længe i forhold til al den tid (ofte taler vi årevis) du har båret på din skam.

 

Jeg påstår ikke at mærke sin skam, er noget der sker i et magisk øjeblik. Det er typisk en proces, som tager tid og mod.

 

Men det som bliver muligt er, at oplevelser som skam, bliver forandret fra noget du undgår for alt i verden, og grunden til at du ikke mærker din krop, til en kropslig ressource du kan bruge aktivt.

 

Så lad mig vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål om hvornår jeg vælger at sige tingene som de er og hvornår jeg bøjer sandheden. Altså når jeg sidder der med en potentiel klient.

 

Jeg mærker min krop, stoler på det jeg fornemmer og jeg undgår ikke at opleve det som sker min krop. Sådan påvirker mine kropslige ressourcer, det jeg beslutter at sige og hvordan jeg siger det. Selv når jeg bøjer sandheden er jeg ærlig, for jeg vælger at mærke min krop og det som rør sig i mig.

 

Forestil dig hvor ærligt dit liv kunne være, hvis du havde adgang til skam som en kropslig ressource.

 

 

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>